Dialog på Grejs Friskole



Skolen vægter dialogen mellem ansatte/forældre og forældre/forældre højt. 
Forældre kan altid kontakte de ansatte på skolen til en snak om deres barns trivsel e.lign., forudsat at den ansatte ikke står i en undervisningssituation.
Er man ikke i stand til at møde op på skolen, er man velkommen til at kontakte de ansatte på telefon eller mail. Oplever skolen, at et barn ikke trives eller har andre vanskeligheder, kan man forvente at blive kontaktet af fx. klasselæreren.

 
Gennem året skaber vi flere muligheder for dialog:
 


 
 

Fælles forældremøder


De fælles forældremøder er møder, hvor alle hjem er repræsenterede. Indholdet af forældremøderne omhandler skolens virke. Der afholdes ca. 2 fælles forældremøder på skolen hvert år.

Det første møde afholdes midt / sidst i august måned, hvor hovedoverskriften er året, der kommer. Her nedsættes de arbejdsgrupper, der måtte være behov for. Ønsker bestyrelsen at der deltager en eventuel foredragsholder / oplægsholder udefra, er dette muligt.Der kan desuden et eller flere fælles forældremøder på skolen hvert år. Mødet bør have karakter af behandling af et eller flere emner, der måtte berøre skolehverdagen. Der skal være mulighed for debat og dialog.Bestyrelsen er ansvarlig for afviklingen og planlægningen af disse møder.

 

Skolekredsmøder


Skolekredsmøderne er møder for hele skolekredsen, dvs. forældre på skolen og personer udenfor skolen, som er medlem af skolekredsen.

Indholdet omhandler ikke skolens indhold, men har et kulturelt indhold f.eks. en foredragsholder, en sangaften eller lignende.
Møderne arrangeres af bestyrelsen eventuelt i samarbejde med ”kultur/ arrangementsudvalg”

 

Forældremøder i klasser/grupper


Der afholdes forældremøder i klasserne/grupperne ved skoleårets start, startende med børnehaveklassen, dernæst 1. kl., 2. kl. osv. Med et interval på omkring 14 dage afholdes møderne. Den eller de lærere, der har gruppen til dansk indkalder og afvikler møderne. Øvrige lærere, der har gruppen i nøglefag (regning/matematik, engelsk, tysk) er deltagere i møderne.

Efter behov afholdes forældremøder også senere på året. Der kan indkaldes, hvis forældre eller lærere ønsker det.

Skole-hjemsamtaler


I løbet af november måned påbegyndes hjemmebesøg hos familier med børn i børnehaveklassen. Det tilstræbes, at alle familier har haft besøg af os inden udgangen af december måned. Der startes, hvor behovet skønnes størst / nye familier før ”gamle”. Børnehaveklasselederen arrangerer og afvikler besøgene, efter behov kan andre inddrages i hjemmebesøgene.

Efter jul – i slutningen af januar og begyndelsen af februar måned afvikles forældresamtaler for øvrige hjem. Dansk- og matematiklæreren deltager i disse samtaler, og dansklæreren er initiativtager. Øvrige lærere deltager efter behov.